De 5 bedste råd, om hvordan du inshallah undgår, at blive gift med den forkerte mand.

14 Mar 2013 kl. 19:02

Har du nogensinde stilt dig selv dette spørgsmål:


Hvordan finder jeg, den perfekte mand, den mand som passer lige til mig?


Hvis ja, så vil vi gerne hjælpe med at besvare det spørgsmål inshallah.


Dette indlæg er opdelt i flere sektioner:


1. Hvad siger Koranen.


2. Hvordan du undgår at blive gift med den forkerte mand inshallah.


3. Kort slutning på indlægget.


 



  1. Hvad siger Koranen om at finde en god muslimsk mand:


“Gode kvinder er for gode mænd, og gode mænd er for gode kvinder” (Quran Surah 24. An-Nur, Ayah 26)


En muslimsk kvinde spurgte engang hendes mor:


Hvordan finder jeg den helt rigtige mand?


Hvortil hendes mor svarede:


Du skal ikke fokusere på at finde den perfekte mand, du skal i stedet fokusere på at være den perfekte kvinde.


Vær den person, som du håber at finde. Ønsker du en gudfrygtig mand, som beder 5 gange dagligt. Så vær selv den gudfrygtige kvinde, som beder 5 gange dagligt. Gode kvinder, er for gode mænd, og omvendt inshallah. Husk også at se indad.


 



  1. Hvordan du undgår at blive gift med den forkerte mand inshallah:


Når du skal finde en god kandidat til ægteskab, kan det gøres på den forkerte måde, men det kan også gøres, på den rigtige måde inshallah. Den forkerte måde, er ved at blive fanget i spændingen og helt glemme at stille alle de rigtige og kritiske spørgsmål, der vil hjælpe dig til at finde ud af, om denne mand, er manden du vil kunne blive gift med inshallah. Man skal passe på med at gå for hurtigt ind i et ægteskab, uden rigtigt at kende manden, man skal giftes med. Man siger at ”jo længere man er forlovet og snakker sammen inden ægteskabet, jo sikre er man i, at ægteskabet holder” inshallah. Selvfølgelig skal det heller ikke overdrives, men det siger sig selv, at jo bedre man kender hinanden, jo mere sikker er man på, at det er den helt rette. Den eneste ene. Men det er også meget vigtigt, hvordan i bruger tiden sammen, inden ægteskabet og selvfølgelig skal der være en mahram tilstede. Man skal sikre at der er sat tid af, til at stille dybe spørgsmål omkring de rigtige og helt kritiske spørgsmål. For mange bliver der desværre ikke sat tid af, til at snakke om de vigtige ting omkring fremtiden, hvilket kan føre til store problemer senere hen, når man er blevet gift. Hvis du selv, eller kender nogen, som er ved at komme ind i fasen, hvor man lærer hinanden at kende, giver vi her en lille guide og nogle gode råd, om hvad du kan gøre og hvad du skal undgå:


10 gode råd om, hvordan du inshallah undgår at blive gift med den forkerte mand:


1.  Gift dig ikke med potentiale.


Ofte gifter mænd sig med en kvinde, som de håber aldrig vil ændre sig og ofte gifter kvinder sig med en mand, som de håber at de kan ændre på. Selvom ingen er perfekte, skal man ikke gå ud fra, at man kan ændre en mand, og derfor gifte sig i håbet om, at det kan lade sig gøre. Der er ingen garantier for, at når ens partner ændre sig, at det vil være til det bedre. Faktisk, er det ofte til det værre. Hvis du ikke kan acceptere en mand som han er, eller forestille dig at leve sammen med ham, så lad vær at gifte dig med ham. Det kan være grundet mange ting. Selvfølgelig hvor religiøs han er og om han er med til at føre dig tættere på Allah, men også hans ideologi, vaner, hygiejne, kommunikation osv. Bare husk på at ingen er perfekte, men derfor skal man selvfølgelig ikke finde en mand, som man slet ikke kan sammen med.


 


2.  Vælg hans karakter over kemi.


Mens kemi og tiltrækning uden tvivl er meget vigtigt, så overgår vigtigheden af han karakter, dem begge. Det er det vigtigste, i forhold til at vide om et ægteskab holder og bliver godt inshallah. Et berømt citat er: ”kemi skaber ilden, men karakteren, holder det brændende”. Ideen om at ”blive forelsket”, skulle aldrig være den eneste grund, til at blive gift. Det er meget let at forveksle forelskelse og begær, med ægte kærlighed. De vigtigste karaktertræk du skal kigge efter i din kandidat er ydmyghed, venlighed, ansvar og om han er lykkelig omkring sin livssituation.


 


3. Du må ikke forsømme de følelsesmæssige behov, og vis at du elsker din mand.


Både mænd og kvinder har følelsesmæssige behov. De grundlæggende følelser og behov en mand behøver at få opfyldt er respekt og værdsættelse. For at en mand føler sig elsket, skal du give ham RTR. Respekt, Tryghed og Relief. Det er obligatorisk at sikre at ens partner er glad og lykkelig. Derfor skal du også sikre at din kandidat vil kunne give dig den opmærksomhed du ønsker, den kærlighed du ønsker og den værdsættelse du ønsker. Og her er kommunikation, en meget vigtig del. Det er vigtigt at i kan snakke sammen om de her ting, for ellers vil han aldrig kunne vide, hvad du har brug for og du vil aldrig kunne vide, hvad han har brug for.


 


4. Undgå modstridende livsplaner og vær sikker på at brug tid sammen.


I et ægteskab, er én ting sikkert. I vil begge ”vokse” og ændre jer med tiden. I kan enten vokse fra hinanden og længere og længere væk fra hinanden, eller i kan vokse med hinanden og ændre jer sammen. Hvis i deler et fælles mål og livssyn, og bruger en masse tid sammen, vil I sikre at I vokser og ændre jer sammen hen imod hinanden, i stedet for hver for sig, væk fra hinanden.  Du bliver nød til at vide hvad din kandidat kan lide at lave og derefter spørge dig selv ”kan jeg respektere denne lidenskab? ” og ”ligger den op af mine værdier? ”. Derfor er det også meget vigtigt at du inden har defineret dig selv, dine værdier, hvad du går op i. Du skal have spurgt dig selv ”hvad er vigtigt for mig? ”. Først når du har gjort det, vil du kunne finde en mand, som har værdier, som ligger op af dine. Hvis du ikke kender dine egne, kan du heller ikke vide, om en kandidats værdier, ligger tæt på dine, eller langt fra.


 


5. Undgå mangel på følelsesmæssig ”connection”.


Der er 4 vigtige spørgsmål du skal spørge dig selv og kunne svare JA til:


1) Respektere jeg ham? Og hvad specifik respektere jeg ved ham?


2) Føler jeg, at jeg kan stole på ham? Stoler jeg på hans dømmekraft? Og stoler jeg på hvad han siger?


3) Føler jeg mig sikker? Føler jeg mig følelsesmæssig sikker på ham? Kan jeg være sårbar med ham? Kan jeg være helt mig selv?


4) Føler jeg mig rolig og fredelig med ham? Føler jeg mig godt tilpas i hans selskab?


 


Hvis dine svar er: det ved jeg ikke, jeg er ikke sikker, så kender du ham ikke godt nok, ellers er det måske bare et tegn på, at han ikke er den rigtige for dig. Men giv det tid og vær sikker på, at det ikke bare er fordi du ikke kender ham godt nok. Men vær sikker på, at hvis du kan svare nej, så vil det ikke ændre sig, bare fordi i er gift.


 


3.  Kort slutning på indlægget:


Faktum er, ingen ser ud, som om de er 25 for evigt. I sidste ende, elsker man den person, man bliver gift med, for mere end deres udseende. Når du lærer en mand at kende, som du elsker og beundrer, vil du elske ham for hans indre skønhed og samlede essens.
    Når man ”endelig” finde en mand, kan man komme til, bevidst eller ubevidst, at se bort fra de dårlige ting man finder ud af omkring ham. Man har en tendens til ikke, at stille spørgsmål til hans adfærd og ”det der er lige foran dig”. Hvis han var ubehøvlet overfor en tjener, eller taler dårligt om andre eller måske endda ikke opføre sig ordentligt overfor dig osv. er der en tendens til, at man ikke stopper op og spørg sig selv. ”Hvad siger de her ting, om hans karakter? ” Det opfordre vi fra Singlemuslim.dk stærkt til at man gør inshallah.



Del på Facebook, Twiter eller google+

Tilføj kommentar

Gæster har ikke tiladelse til Tilføj kommentar til blog. Venligst log ind.

Kommentarer

  • 15 Okt 2024 kl. 08:03
    Thank you for consistently prostadine providing insightful content that challenges and motivates us all. if you need alo yoga promo code, contact me