LIDT TANKER VEDR. AHMED AKKARI'S 'OMVENDELSE'

25 Aug 2013 kl. 05:30

(Er meget i tvivl om, hvorvidt jeg skal poste følgende :-) )


: LIDT TANKER VEDR. AHMED AKKARI'S 'OMVENDELSE' :


Ahmed Akkari skader alle muslimer i Danmark (som den måde han fremstår på i medierne) og kan synes kun at tænke på sig selv, som evt. en frafalden muslim (spørgsmålet ligger i hans optik), da han tager skarpt afstand fra Islam, som han selv har været en indædt fortaler for i sit virke som tidligere imam. Nogen - fra hans tidligere netværk som imam (Politiken 22. august 2013: Skoleleder: »Akkari burde undskylde over for alle muslimer«: politiken.dk/indland/ECE2054927/skoleleder-akkari-burde-undskylde-over-for-alle-muslimer/ ) - har ligefrem udlagt at han er en radikal ekstrem mand, der hele tiden skifter holdninger, og som hurtigt kan blive enig med en gruppe, for at blive uenig i en anden gruppe på baggrund af hans overbevisning om, hvad der er hans sandhed. (Sådan kan det i hvert fald synes i nogle andres øjne, omend jeg ikke selv er enig.)


Man kan kun gisne om, hvordan Ahmed Akkari må have følt det, når han under sit virke under Muhammed-krisen, fik et helt folk - nemlig det danske - imod sig. Han må virkelig have følt sig uden for og som ikke velkommen, hvilket kan have været svært at bære og den umiddelbare årsag til at han trak sig tilbage til Grønland. (Hvad ville man evt. selv gøre, hvis man havnede i samme situation og forestillede sig selv i hans sko?)


For at kunne vende tilbage til Danmark og sit folk, hvor han er opvokset, må han virkelig have grundigt overvejet med sig selv, hvordan han evt. har kunnet vende tilbage. Således har han grundigt evalueret sit liv og standpunkter, som han så har måttet kulegrave og finde en ny sandhed i. Spørgsmålet er bare, om det vitterligt er hans egen oprigtige sandhed, eller er en sandhed med motifikationer, som han bruger til at 'købe' sig tilbage på i det danske samfund, som han umiddelbart ikke vil kunne leve uden pga. åbenheden og tolerancen. For man kan frygte lidt, at man flygter fra og benægter sin egen virkelighed, for at kunne realisere sit liv, som man ønsker det.


NB.: Jeg er ikke modstander af Ahmed Akkari, da jeg møder alle med et åbent sind og respekterer folks holdninger og meninger. Blot reflekterer jeg lidt konstruktivt over omstændighederne ud fra et samlet billede fra de danske medier.


Således er det (mit indlæg) ikke ment som et personligt angreb, men som en nødvendighed for, at der ikke skal tegne sig et overvejende negativt billede af danske muslimer i Danmark, da jeg ikke synes, at det skal have lov til at stå alene.

Blot er dette kun tanker, som man har gjort sig i et forsøg på at være lidt objektiv.


Med venlig hilsen
- fra sin smartphone en morgenstund
Shais Anees
23.8.13



Del på Facebook, Twiter eller google+

Tilføj kommentar

Gæster har ikke tiladelse til Tilføj kommentar til blog. Venligst log ind.

Kommentarer

  • 10 Dec 2014 kl. 15:20
    Få dig et liv!!Frygt den Almægtige!